sweateren
som alle snakker om

alle mænd på færøerne ejer en groft strikket sweater – en såkaldt skibstrøje. også guðrun ludvigs far. i den forstand er der ikke noget særligt over skibstrøjer. det er jo bare arbejdstøj. 

men ved at lave en forenklet version af sin fars skibstrøje og fremhæve det væsentlige, såsom stjernemønsteret, er vón en nyfortolkning af en traditionel klassiker.

i stedet for tre eller fire farver har sweateren kun en grundfarve og en mønsterfarve. men den største forskel er dog, at vón er mere let og sidder mere tæt – skibstrøjen blev til en kvindetrøje. 

vón (som betyder håb på færøsk) er uden sammenligning vores bestseller. da forbrydelsen blev sendt i 2007 bar hovedpersonen, sarah lund, denne sweater i alle tre sæsoner.

sofie gråbøl, som spiller sarah lund, siger at vón gav hende selvtillid. ved at udfordre den typiske stereotype af en detektiv – som hverken var en mand i jakkesæt eller en dulle i høje hæle – portrætterer hun kvinden i det 21. århundrede: selvsikker, sej og smart.

den rette
facon